Name: vandiskole-dk kvadratisk logo.png.
Vand i skole
Bliv klogere på vores vand
- Et projekt i samarbejde med skoler, vandværker og fagfolk
Til skolens lærere og vandværkets bestyrelse.
Projektet er opbygget om følgende hjemmesider:
1. Sitet ”vandiskole.dk” – fortæller om projektet generelt - ses på sitet ”skolenivirkeligheden.dk”
2. Skolesitet: (fx ”roendevandiskole.dk”) - er mest beregnet for undervisning af elever, som sætter eleven i stand til at stille spørgsmål og forberede sig til mødet med vandværket.
3. Ekstra skolemateriale - med forslag til øvelser og opgaver (se TOP 10 forslag til øvelser og opgaver). Er til både lærer, bestyrelsen og vandværkspasser. Dele af materialet kan også anvendes til eleverne. Det er helt op til den enkelte lærer. Tilgang til materialet sker fra et skolelogin på mitdrikkevand.dk.
4. Andre kilder: vandværkets egen hjemmeside, vandguiden.dk, mitdrikkevand.dk, samt links som findes på skolesitet.
Name: forside vis.jpg.
Ekstra Skolemateriale - med øvelser og opgaver.
Pilotprojekt "Vandværket i Skole"
Er udviklet af DVN i tæt samarbejde med Kongerslev Vandværk og Syddjurs Vandråd. Vandrådet har en aftale om projektet med Skoleforvaltning i Syddjurs Kommune.
Materialet er opdelt i 5 afsnit og kan læses enten i et almindeligt ringbindsformat eller i et digitalt materiale.
Materialet er beregnet til skolens lærere og vandværkets bestyrelse.
Materialet om det enkelte vandværk findes på et site for hvert af de deltagende vandværker - fx ”roendevandiskole.dk” (den del kaldes for ”skolesitet”).
Skolen beslutter, hvilke klasser der skal modtage undervisningen. Det anbefales, at projektet startes op ud fra devisen ”hellere lidt men godt”. Forstået sådan at vandværket helst ser en opstart med få og velvalgte oplevelser med vand og vandværket, som giver elever og lærere et godt, overskueligt forløb.
Opsætning af regler for samarbejdet:
Forslag til regler og aftaler (for at sikre den bedst mulige oplevelse - for både skolen og vandværket).
- Det aftales, hvornår og hvor mange gange vandværket skal fremvises, og på hvilken måde dette gøres, så der er god plads, og undervisningen på vandværket kan ske på en god måde.
· Eleverne modtager undervisning om vand og vandværket - inden selve fremvisningen.
· Eleverne får stillet opgaver/øvelser på forhånd – og forbereder spørgsmål.
· Besøget på vandværket sker i passende grupper (aftales med vandværket) på hhv. kildeplads, boringer og selve vandværket. Eleverne informeres om hygiejneregler inden besøget.
· Der skal være en plan for, hvad der skal samarbejdes med vandværket om, hvad eleverne skal udføre – fx udtagning af vandprøver til smagsoplevelser eller egenkontrol for bakterier, pejlinger m.m.
· Vandværkets kontaktperson godkender planen og de ting, skolen skal forberede sig på.
· Eleverne får til opgave at kommunikere deres oplevelser videre til egen familie. Formålet er forebyggelse mod forurening via generel vidensdeling i lokalsamfundet.
· Digitale afleveringer af opgaver (om vandværket) lægges evt. på skolesitet som BLOG indlæg
Alt dette skal man være enige om hurtigst muligt - inden samarbejdet starter.
Ekstra undervisningsmateriale (findes på mitdrikkevand.dk for det enkelte vandværk) - KRÆVER LOGIN
I ekstra undervisningsmateriale findes eksempler og ideer til øvelser, opgaver og oplevelser med det lokale drikkevand.

Viden om Vand

Her finder du almen information om vand i Danmark. Du kan besøge Geus, Danmarks Miljøportal og andre, der ved noget om vand:

Vandguiden

Vandguiden sætter fokus på samarbejdet mellem vandværker, producenter af grundvandet, leverandører og myndigheder:

Mitdrikkevand

Mitdrikkevand.dk giver et aktuelt overblik over drikkevandets tilstand og udvikling. Prøv om du kan finde resultaterne for dit lokale vand: