Her nævnes blot nogle: · Naturfag, fysik, kemi, biologi, geografi: Emner som bæredygtighed, miljø og energi er oplagte at tage op. Vandets tryk, molekyler, pesticider, bakterier og kortlægning er bare nogle af de mange temaer, vandværket kan være med til at anskueliggøre i den konkrete virkelighed. · Dansk, fremmedsprog, historie, samfundsfag: Kommunikation i skrift og tale er vigtig for at udbrede kendskabet til grundvandsbeskyttelse. Man kan fx se på samfundets interessekonflikter og forholdet mellem det produktive erhvervsliv og hensynet til rent grundvand. Der kan holdes oplæg om klima, havstandsstigninger og klodens drikkevandsressourcer, om vandforsyningens historie, foreningsliv og nærdemokrati på vandværket. · Matematik, økonomi: Man kan fx se på en familiens vandforbrug og lære noget om vandspild. Hvad koster vandet? Hvad kan man spare op til ved mere fokus på vand og strømforbrug? Man kan regne på nedbørsmængden i lokalområdet og sammenholde den med vandværkets indvinding af grundvand i samme periode. · Formning, tegning: Man kan fx tegne vandets kredsløb eller forme landskabsmodeller af indvindingsoplandet med søer, åer og terræn. Flotte malerier i vandfarve kan udstilles på vandværket, når der afholdes Vandets dag (hvert år den 22. marts). · Andre kreative fag:Man kan fx lave forsøg med vandets kredsløb i en model med vandstrømme i jordlag, små pumper m.m. Man kan lære om infiltration, grundvandsbeskyttelse, vandrensning gennem praktisk samarbejde med skolens faglærer og vandværksbestyrer. Man kan lære at lave destilleret vand og diskutere ideer til globale løsninger til produktion af ferskvand i ørkenområder m.m. · Sundhed, hygiejne og madlavning: Drikker du nok vand hver dag? Et spørgsmål alle kan stille sig med fordel, men hvad ved du om bakterier inde i dig selv, og er drikkevand sterilt? Hvordan kan du selv teste dit eget drikkevand for bakterier? Hvor meget vand er der i dig selv?